Kære Rotary Venner
Næsten 40 medlemmer og gæster mødte op for at høre om Mobile Industrial Robots og sige farvel til vore inbounds udvekslingsstudenter.
Jørgen Jensen lagde ud med 3 min. om erfaringer fra besøg i Rotary klubber i udlandet. På Seychellerne holdt man møde i en gammel træhytte og i L.A. på et stort Hilton hotel med flere hundrede medlemmer. Vil man vide, hvor og hvornår, der er møder i udlandet har Rotary en hjemmeside: Club locater world wide, hvor man kan finde klubber indenfor 100 km afstand.
I Tokyo findes der 454 klubber indenfor 100 km radius. Jørgen konkluderer, at valget af Skovbakken, som mødested, var bedre end meget andet, han havde oplevet.
Så fik vor inbounds udvekslingsstudenter lov til at sige farvel til klubben og deres værtsfamilier.
Vi så billeder fra deres ophold, og de udtrykte stor glæde og taknemmelighed for alt det, deres ophold havde givet dem. Ezeguiel takkede klubben for, at han kunne komme med på Europaturen.
Jørgens søn, Rasmus har vi besøgt hjemme på gården til en afslutningsfest og på Hårby Maskinfabrik, og nu ville han fortælle os om Mobile Industrials Robots (MIR), hvor han er Global Marketing Manager. MIR blev grundlagt i 2011 og har haft en fantastisk udvikling. Nu er de ejet af amerikanere, som vil fortsætte udviklingen. Konceptet er logistik i intern transport, som optimeres med robotter. Hvor andre robotfirmaer bruger robotarme, så bruger MIR mobile robotter til at transportere alle former for materialer. Med flere hundrede procents stigninger over årene er målet for 2019 ca. 500 mil. Kr. med 190 ansatte. Rasmus fortalte, at man konstant ansætter nye folk, og det det kræver noget af organisationen, (growing (very fast) is a challange).
Et spændende indblik i den nye fagre verden. Rasmus er kun 32 år, så det bliver spændende, hvornår vi hører fra ham igen.
Ryla afholder seminar i weekenden 8. til 10. november på Dalum Landbrugsskole for unge mennesker i alderen 20 til 30 år. På dette internatkursus er målet at udvikle de unges lederevner og personlighed. Vor klub giver tilskud til arrangementet og beder medlemmerne om at finde egnede kandidater.
Odenseklubberne har penge til gode formål og her har man fokus på demens. Så man opfordrer klubberne til at komme med projekter. Til større projekter kan man søge Rotary DK og komme op på 150.000 kr.
Næste møde er sommerfesten med kædeoverrækkelse, som afholdes på Restaurant Carlslund den 19. juni. Kl. 17.15 (se venligst hjemmesiden)
Husk at tilmelde ledsager og valg af menu, som man skriver ud for sit navn på hjemmesiden.
Husk at klikke på GEM nederst på i billedet ellers registreres det ikke. Sidste frist for tilmeldinger er søndag den 16. juni.
Sidst men ikke mindst meddelte Per Juel Sørensen, at han efter 26 år i Rotary og 14 år i bestyrelsen ønsker at stoppe for han synes ikke, han har mere at tilføre klubben.
På Bestyrelsens vegne vil jeg gerne takke Per for hans store indsats for at skabe fornyelse og sammenhold i klubben.
Venlig hilsen
Vagn Sinius
Sekretær


