Kære Rotary Venner
På en smuk sensommerdag mødtes vi på Johannes Larsen Museet.
Der var sørget for velkomstdrink, og medlemmer som gæster blev budt velkommen af museets guide, Steen.
Steen fortalte os hele historien om Johannes Larsens aner i Kerteminde. Hvordan han etablerede sig som kunstmaler på Møllebakken og stiftede familie. Johannes Larsen samlede andre kendte malere om sig, også kaldet ”Fynbomalerne” (bl.a. Syberg og Swane).
Vi fik hele historien om museet tilblivelse i Johannes Larsens gamle stuer og senere udbygningen til det storslåede museum, det er i dag.
Så besøgte vi særudstillingen med Henrik Saxgrens fotografier ”Fra Tønder til Thule”.
Henrik startede som reklamefotograf og senere reportagefotograf og medlem af Venstresocialisterne, hvorfor mange af hans reportager skildrede social nød.
Vi så fantastiske billeder af vild natur og fangere på Grønland. Henriks billeder var så livagtige, at man følte nærværet.
Vi sluttede besøger af i Kaffehuset, med en dejlig middag med lækre hapser og vin ad libitum.
Det var et fint arrangement, som arrangørerne Ib Johansen og Per Thue Olsen skal have tak for.
Det næste møde den 30. september foregår i Odense Golfklubs Restaurant kl. 19.00
Hestehaven 200, 5220 Odense
Vi skal til vinsmagning med Søren T.M. Hansen fra Holte Vinlager Odense og Selected Wine.dk
Venlig hilsen
Vagn Sinius
Sekretær


