Kære Rotary Venner
Der er mange måder at sælge vin på, og på sidste møde oplevede vi en af de mere festlige.
Søren Hansen fra Holte Vinlager i Dalum havde taget et par kasser vin med, som vi skulle smage.
I 2 1/2 time underholdt Søren os med gode historier, information om de vine vi smagte og en stor del livserfaring.
Det var gode vine han præsenterede, og dertil fik vi tapas, så det var rigtig hyggeligt.
Søren havde også lavet nogle gode tilbud på vinene, så man fik kasserabat, selv om man mixede indholdet i kassen. Det gælder vist også i butikken.
Det blev en hyggelig aften, som Pia skal have ros for.
På næste møde skal vi høre vort nye medlem, Claus Bøgelunds Ego/branche foredrag.
Den 29. september afholdt Klubben den årlige golfturnering i strålende vejr.
Den blev vundet af Mads Harbo og efterfølgende spiste vi middag med uddeling af præmier.
Vi har også fået en invitation til Cirkusrevyen næste år fra København Rotary Klub.
Jeg har nu lagt 2. halvårs planlægning ind på Rotarys hjemmeside.
Venlig hilsen
Vagn Sinius
Sekretær
