Kære Rotary Venner
Med et Godt Nytår bød præsidenten velkommen til vor foredragsholder Bendt Bendtsen
og Ebbe Larsen. Filmmager Ebbe Larsen kommer den 26. april og underholder os.
De 3 min. var erstattet med et glas moussrende vin, så vi kunne ønske hinanden Godt Nytår.
Vor president elect, Claus Bay lå med halsbetændelse, så Flemming præsenterede bestyrelsen for 2020/21, hvor Leo har meldt sig som president elect. Det blev enstemmig godkendt af medlemmerne.
Inden Bendt Bendtsen fortalte os om sin tur Europa rundt på sin motorcykel, skitserede han kort sin karriere fra Bondedreng til Viceminister, som også er titlen på hans nye bog.
På 5 uger efter sin afsked med Europa-Parlamentet, kørte Bendt 7500 km. Rundt i Europa.
Formålet var at undersøge de unges drøm om Europas fremtid.
Bendt fortalte fængslende om de mange steder, han besøgte på sin tur rundt i 20 Europæiske lande og de mange positive mennesker, han mødte.
Vi fik også et indblik i, hvordan det er at køre en stor motorcykel på motorveje med høj hastighed.
Der var situationer, hvor Bendt måtte trække på sin store erfaring fra mange år på motorcykel.
Efter 10 år i Bruxelles er Bendt Bendtsen hjemme igen, og han er overbevist om, at vi i EU kan løfte i flok og komme langt for den ene procent af BMI, vi betaler, og som vi får 2/3 tilbage igen.
Et spændende foredrag og godt gensyn med Bendt Bendtsen.
Præsidenten meddelte, at Sten Millot, som tidligere havde orlov, nu har meldt sig ud p.g.a et stort arbejdspres.
Næste møde den 15. januar foregår på Retsmedicinsk Institut (se adressen på hjemmesiden)
Her vil vicestatsobducent Peter Thiis Knudsen fortælle om spændende opgaver som bl.a. togulykken på Storebæltsbroen.
Gæster er meget velkomne, men tilmelding skal ske inden mandag kl. 12.
Venlig hilsen
Vagn Sinius
Sekretær

